Yoga for Unge - 13-25 år
Shristi Krama Vinyasa
Shristi Krama Vinyasa - for dig der er mellem 13 og 25 år?
Yoga for din aldersgruppe skal være sjov og hård. Det handler ikke om at sidde stille og meditere for dig. Det handler om at du bevæger dig, styrker din krop og lærer den rigtig godt at kende. Derfor baseres min undervisning for teenagere og unge voksne på principperne for Shristi krama vinyasa.
Shristi Krama Yoga er en traditionel yogametode, som er skabt for at ledsage unge og unge voksne i den periode af deres liv, hvor de gennemgår en intens transformation.
Hver seance er en dynamisk og krævende træning, for hele kroppen. Øvelsessekvenserne udvikler kroppen på en symmetrisk måde og korrigerer og retter rygraden.
Formålet er at opnå en harmonisk muskulatur, som sammenkæder styrke, smidighed og balance. Herudover, vil praktikken forbedre koncentration, øge hukommelsen og ofte give bedre selvtillid og selvværd.
Du vil du lære den klassiske form af hver øvelse dvs. den ideelle position og selvfølgelig tilpasser vi øvelserne.
Yogaen vil hjælpe dig til at blive bedre til at balancere mellem indsats og lethed. Dette er et af yogaens principper. Vi fokuserer på, at du får opbygget en sund forståelse for din krop, din holdning og vigtigheden af at holde dig sund. Du vil helt naturligt blive bevidst om din sundhed.
I træningen, vil du opbygge stærke knogler og muskler og opnå større fleksibilitet ved at dine muskler bliver længere. Yogaøvelserne arbejder indefra og derfor styrker du din kropsstruktur og dit skelet.
Yoga hjælper dig i din hverdag. Du vil lære, hvordan du kan få energi i din krop, når den føles tung og slap og hjælpe dig selv, når du ikke kan finde ro, hverken i kroppen eller i hovedet.
Uden at du behøver at tænke så meget over det, vil du opleve, at du bliver gladere og mere tilfreds, føler dig stærkere og mere i balance.
Yoga er en rejse, en bæredygtig en af slagsen, som hverken forurener miljøet eller dig, men som giver dig mulighed for at udforske, tage risici og pirre din nysgerrighed.
Der er mulighed for deltagelse på hold eller få enetimer.
Alle kan være med.
Send en besked på sms 53 61 21 24 - du kan være med anonymt hjemmefra på Zoom.
Du behøver ikke vide noget om yoga.
Tag gerne egen måtte med.
Priser - Husk at få 15 % rabat.
