Kom i form

Introduktion - 3 timer eller 8-uger
Alle kan være med uanset om du kan sidde på gulvet, stå på et ben osv.
Når du er begynder hos mig, får du muligheden for i ro og mag at få prøvet yoga af. På mine introduktionskurser vil du lære nogle enkle klassiske øvelser (15 forskellige). Du vil få at vide, hvilken effekt de har på din krop fysisk og fysiologisk. Du vil opleve den fysiske del af yogaen og du vil blive introduceret til den åndedrætsteknik, som bruges i alle øvelser.
Når du har været igennem et forløb, vil du være godt rustet til at begynde på et hold eller så småt komme i gang derhjemme.
Den første effekt du mærker er nok fysisk. Da fysisk træning dæmper stress, ubehag i kroppen og frigiver overfladiske spændinger fysisk og mentalt. Yoga går endnu dybere og med tiden vil din indsats regulere og afbalancere dit immunsystem, fordøjelsessystem, hormonsystem og nervesystem.
Undervisningen omfatter:
- Øvelse af ca. 15 øvelser og teknikker, som du vil kunne anvende hjemme til at løsne spændinger og ubehag fra dagens arbejde og nattens søvn.
- En snak om sundhed og velvære i lyset af hvordan ernæring påvirker vores krop og sind.
Du vil opleve et afvekslende forløb og arbejde med krop og åndedræt i øvelser og metoder, der spiller sammen i en helhed.
Kort sagt:
Fysiske øvelser: Vi laver enkle, lette bevægelser, der løsner op i muskler og led. Alle kan som sagt være med også på stol.
Åndedrættet: Du vil lære om den åndedrætsteknik, som ledsager enhver øvelse i den klassiske hathayoga.
Koncentration: Gennem øvelse af bevægelsen og åndedrættet skærpes din koncentration. Du vil her blive opfordret til at holde din opmærksom på åndedræt.
Du vil blive guidet og fulgt i forløbet og vi vil efterfølgende drikke en kop te og få en lille forfriskning.
Tag bekvemt tøj på og medbring en måtte.
Spis ikke senere end to timer før og drik ikke senere end en time før. Så får du det bedste ud af træningen.
Skriv til mig her og tilkendegiv din interesse!
8 uger (torsdage 19.30-20.30) eller 3 timerskursus (weekend eller aften).
Pris: 3 timer - 450 kr/8 uger (1 time/uge) - 1000 kr