En mulighed for at komme en teenagers holdning til livs.

2020-03-26

10 år vs. 14

En flot dag har det jo været og mange har vel fundet vejen udenfor. Men afhængigt af alder kommer det nok mere eller mindre frivilligt og naturligt. Hos os er det let for den 10-årige dreng og udfordrende for den 14-årige pige.

Afhængig af hvor du bor, hvordan skolen griber det an og hvordan dit barn har det med sport, så er udfaldet af denne hjemmeskoletid forskelligt.

Mit mål med denne lille tekst er ikke at gentage, hvad der allerede er masser af i medierne. Derimod vil jeg koncentrere mig om, hvad der er af virkelig betydning for din teenager i denne tid.

Kig op - se frem

Uanset hvordan dit barn bruger sin skoletid, så er der en generel dominerende holdning: hængen over telefon, ipad og computer. De unge bliver duknakkede, før vi har set os om og før de selv har set sig om! Desværre er det ikke lyv, at de får en ældre persons holdning i en meget ung alder.

Det er skadeligt! Meget skadeligt. For deres fremtidig helbred og deres fremtid fuld stop. En foroverbøjet holdning påvirker luftvejene og psyken og giver mindre energi. Læs mere i en tidligere blog.

En ny dagsorden

Den tid vi er i er ny - og den er en mulighed for at lære nyt, finde nye veje, nye rytmer og nye vaner. Vi må tænke ud af boksen.

Ret kroppen op - hver dag

Din teenager har brug for at strække kroppen. Især i brøstkassen. De øvelser jeg har beskrevet ovenfor er simple og kræver ingen forkundskaber, det er lige til for dem og kræver måske lige en dag eller tos tilvænning.

Lav øvelserne sammen - de er gode for hele familien.

Puls og hjerterytme

Selvfølgelig skal pulsen og hjerterytmen også op og din teenager skal have frisk luft til hovedet og lunger. De skal ud og gå, løbe og cykle. Gør det lettere for dem ved at gøre det med dem. Hver dag.