Kurma - vores sokel og fundament
På sanskrit eksisterer ordet Kurma, sokkel eller fundament. Et vigtigt begreb i vores praksis idet enhver stilling har en sokkel, som kan være et koncentrationspunkt. Når vi står er det for eksempel fødderne. Når vi ligger på ryggen og løfter hofterne er det skuldre og fødder. Når vi ligger på maven er det hofterne. Konkret bruges soklen til at beskytte vores fysiske krop, ved at fokusere på soklen holder vi denne i gulvet og derved undgår vi skader og overanstrengelse.
Vores fundament og sokkel har også en videre betydning og kan være et godt fokuspunkt når en person har udfordringer med balancen. At mentalt flytte koncentrationen ned i fødder og mærke kontakten til underlaget og tyngde i fødderne kan hjælpe med at bevare større balance.
Derudover kan vi med vejrtrækningen bringe tyngden nedad og måske forestille os at vi skaber rødder og er stabile som et træ. Tyngdepunktet bevæger sig nedefter. Jo længere ned vi trækker vejret, jo større bliver stabiliteten.
Vores sokkel, fødderne kan også bruges til at komme ud af hovedet og få forbindelse mellem den øvre og den nedre del af kroppen. Dette bringer også stressniveauet nedad.
Hvis du kan fransk kan du læse hele historien om Kurma her. Hvis ikke kan du måske bruge oversættelse eller lede efter den på engelsk. Måske oversætter jeg den en dag. Den er ganske fin.