Gurkemeje

10-12-2021

Gurkemeje

Curcuma longa er en bladrig plante, der bliver ca. 1 meter høj. Vi anvender roden, som er kroget og ligner ingefær. Den er helt solgul under skralden og farver meget. Oprindeligt blev gurkemeje brugt til at farve med, men senere opdagedes dens medicinale anvendelse. Planten stammer fra Indien, men bruges all over, det er et af de mest undersøgte stoffer i ayurveda.
For det meste bruges det som pulver, men også som ekstrakt. I Indien anvendes den til at give huden glød.

I ayurveda har gurkemeje en sammensnerpende, bitter og let stærk smag. Dens varmende smag balancerer kapha og pitta medens den bitre smag balancerer vata (mere om dette i det nye år).
Gurkemeje bruges til at:

  • understøtte kroppens naturlige immunforsvar
  • virker antibakteriel
  • "smører" led og sikrer komfortabel bevægelse blandt andet ved sine antiinflamatoriske egenskaber
  • bekæmper frie radikaler
  • God for huden og
  • forbedrer fordøjelsen
  • medvirker til god leverfunktion.
  • hjælper endvidere i stabilisering af blodsukkerniveauet
  • nærer hjertekarsystemet.
  • Virker klarende for slimhinder i næse- og åndedrætssystemet.

Roden kan bruges skivet eller revet i retter, husk den farver skærebræt, fingrer og alt andet. Mest almindeligt og let at gøre med er pulveret.

Du kan lave dig en blanding af flydende gurkemejevand og have stående på køl. Denne blanding kan da bruges i mad og te, samt i Gylden mælk, som kan drikkes på alle tider af dagen og gerne om aftenen 30-45 minutter før sengetid.

Gurkemejevand
Det gøres ved at koge 1/4-1/2 tsk gurkemeje i 1/3 kop vand i mindst 5-8 minutter. Opbevar i lukket flaske.

Gylden mælk
Du kan bruge samme opskrift og tilsætte mælk - vegetabilsk eller animalsk og 1 spsk rå mandelolie og honning efter behov.


God fornøjelse med at udforske gurkemeje.

Share