Forandring og velvære- Hvor end du er.
Fredag den 13. marts 2020 - Solen skinner, regnen siler, haglene hamrer, stormen river. Naturen er i oprør. Lørdag 14. marts - solen skinner smukt fra en blå himmel - ingen vind.
Nøgleordene for denne tid er mange, men der falder mig ind er: Forandring - Tid - Naturen - Ukendt - Økonomi. Du kan sikkert føje mange til listen.
Hvordan har du det fysisk, psykisk og mentalt med det der sker?
Hvordan føles denne nye situation på din krop og i dit hoved?
Kære læser og ven
Stormen susede om ørerne på os og beskeden var barsk og klar. Det er ikke til diskussion. Naturen rusker os og dem der bestemmer, bestemmer virkelig over os lige nu. Vi berøves vores frihed. Vi står overfor noget, ingen af os har prøvet før. Vi må tænke anderledes, vi må tænke om, vi må tænke nyt og handle anderledes. Lige med et, er der ikke meget vi skal. For nogen er 14 dage en evighed. Vores søn på ti år er ulykkelig over ikke at skulle i skole. Især legen med vennerne og den velkendte rytme føles som et savn.
Tiden - frygt eller hvad?
Tiden risikerer at virke lang og bliver måske lang. Måske især for dem der ikke har et arbejde at bringe med hjem. Vi er der alle sammen .... i en helt ny situation. Nogen føler angst for tomheden. Ensomheden. For andre føles det måske som et fængsel.
Muligheden
For mig føles det som en mulighed. Et rum, en tid for noget helt nyt og anderledes. Jeg vil skal netop det rum, som vi aldrig ellers får til at gøre noget helt nyt og anderledes. Jeg har en hel kuffert fuld af ideer. Ting jeg længe har tænkt på? Kunsten for mig er at lytte og mærke efter hos de andre inden for vores fire vægge og andre som vi vil og kan se.
Hjemmeskole
Allerede fra i går har en del af os taget en ny rolle. Hjemmeskole er blevet en realitet. Nogen skoler har online undervisning andre lægger det mere over til forældrene. Spænende udfordrende nye tider. For dem der har overskud er det noget positivt for andre besværligt. Hvorfor lige mig?
Arbejdet
Måske skal nogen arbejde hjemme for første gang. Måske er du i tvivl om du får løn overhovedet. Måske må du på arbejde og ved ikke hvordan dine børn skal blive passet. Måske gør det dig angst og bange, at du skal på arbejde. Hvorfor lige mig?
Sundheden
Måske er du bekymret for dine forældre, en mor, en far, et spædbarn eller andre. Måske tænker du meget på smitten. Måske ikke. Måske tænker du på døden. Eller måske spørger dine børn og døden. Måske spørger du dig selv om, du dog ikke lige mærker nogen af de symptomer der tales om. Mon det bliver mig?
En unik mulighed - en opdagelse
Hver og en af os vil unægteligt gennemleve en unik oplevelse af det der sker. Lad os ikke skøjte let henover den, men lad os bruge oplevelsen som en mulighed. En mulighed for at gøre os erfaringer, arbejde med os selv, vække en del af os selv, som har slumret, ligget i dvale eller hi eller som uopdaget. Noget efterladt fra fortidens mennesker eller af naturen selv, en ny "art" eller et nyt "mineral" eller noget andet ukendt for mennesket.
I vores familie har vi valgt at gribe muligheden og se den fra så mange positive vinkler som muligt - men det er så sandelig en udfordring og vi er kun lige begyndt.
Den frigjorte tid
Den nye situation vil give dig tid på en anden måde. Du har mulighed for at omorganisere og bruge din tid på en anden måde. Du vil kunne spare tid ved ikke at skulle ud i trafikken, med toget, handle, til frisøren, til tandlægen mm.
Din tid og dine muligheder
Gå udenfor
Frisk luft til hjernen og krop og bevægelse. Gå en rask tur på 20 minutter. På med støvlerne og jakken, om det så regner eller blæser. Er du en af dem, der synes at gå
er unødvendigt og spørger du dig selv, hvad det skulle være godt for? Lad være med at finde på flere undskyldninger - rejs dig op og tag tøjet på og kom ud! Du kan læse om fordelene senere i livet.
Tag tid til dig selv
Øv dig. I at mærke efter. Vær stille med dig selv. Morgen og aften. Lav en status over dagen når den er ved at være slut og mærk efter i kroppen, hovedet og humøret om morgenen. Lad de gode tanker erstatte de dårlige. Sæt dig mål for dagen. Vær ambitiøs og samtidigt venlig overfor dig selv og andre.
Bevægelse - bevar og styrk
Når du går bevæger du en del af kroppen, blodet kommer i omløb og hvis du går tilstrækkeligt til sker der en mængde andre positive ting. Men gang, løb og mange andre sportsgrene en ensformige for kroppen og du kommer sjældent igennem alle led. Mit arbejde er at lære mine elever hvordan de bevarer bevægeligheden i alle led, hvordan de styrker både kroppen og hovedet.
Krop og velvære - Hvordan jeg vil hjælpe dig
Det som står mig nært er at hjælpe dig til at passe på dig selv og din krop. Det er vigtigt at holde kroppen sund og stærk i et presset situation. Du som læser det jeg skriver må dele det, enten via et medie eller direkte. Der vil være noget for både store og små.
Læs mere om dine muligheder her.