23. december pusterum

2018-12-23

Det sner. Stille og fredeligt daler snefnug ned fra himmelen. Hvad er den første tanke, du får, når du ser sneen dale? I takt med at julen nærmer sig, får vi ofte mere og mere travlt med at nå alt det vi skal nå. Traditionerne tager sit tarv, det er rart og hyggeligt, ofte også tidskrævende. Der er meget og mange at se til.

Dit pusterum er tilpasset til, at du måske ikke har så meget tid til at sætte dig ned i disse dage. Derfor skal du blot idag, i 10 eller 15 minutter være opmærksom. Opmærksom i så meget af tiden som du kan formå. Alt hvad du foretager dig. Alt hvad dine sanser sender dig af signaler - det du ser, lugter, hører, mærker og smager - varme og kulde, vådt og tørt, sødt, stærkt, bittert, sammensnerpende, salt og surt, støv, røg, damp.... hvis dine tanker løber af med dig, ja så det helt normalt, forsøg at tage dem med tilbage til hvad dine sanser sender dig af oplevelser.

Dit pusterum bliver til nærvær. God fornøjelse.